Kenneth Santa ansat som ny U8 TopTalent Cheftræner

Tidligere international scout i Wolverhampton Wanderers FC, Qatar Football Association, FC København og Brøndby IF Kenneth Santa , er ansat som U8 Cheftræner i RB Køge TopTalent, fra sommeren 2021.

Kenneth Santa har siden efteråret 2014, hvor han forlod jobbet som chef for ungdoms scoutingen i Brøndby IF, boet og arbejdet i udlandet for klubber som Wolverhampton Wanderers FC, Aspire Academy, Qatar FA og senest Punjab FC i Indien, hvor han var ansat som I League klubbens klubbens Head of Scouting, med ansvar for opbygning af et “state of the art” scouting netværk. Santa har arbejdet som instruktør på træner uddannelsen i DBU regi, samt i diverse talent funktioner i de største klubber i Danmark, siden 2001 og erhvervede sig i januar 2010 UEFA A licens.

“Hvis man gerne vil begå sig på højeste niveau, skal man vide hvordan det ser ud, man skal have været der, man skal vide hvad der skal til for at nå derop og endnu vigtigere hvordan man bliver der og bliver ved med at lægge på og udvikle sig. Jeg har arbejdet sammen med folk fra den højeste hylde på ungdoms og senior niveau og oplevet at være i miljøer hvor man skal turde at stille spørgsmål ved måden, stilen og det daglige arbejde, med det for øje at sikre en udviklings kurve der altid bevæger sig i den rigtige retning, for klubben, miljøet, trænerne, lederne og vigtigst af alt, for spillerne. Hver eneste gang jeg går på banen med spillerne i RB Køge er det med ambitionen om skabe et miljø der er godt og trygt at begå og udvikle sig i. Jeg glæder mig over at være en del af en klub med de rette mennesker og over at være en del af et projekt hvor at vi kan være med til at forme hvordan fremtidens dygtigste spillere kommer til at se ud. Lige præcis det motiverer og driver mig, ambitionen om at blive den og de bedste, hver eneste dag, 7 dage om ugen, 365 dage om året.” Udtaler Kenneth Santa til RB Køges hjemmeside.

Velkommen til Santa.

Vil du gerne vide mere om RB Køge TopTalent? 

Læs mere her

Er du U7 spiller, vil du gerne trænes af Santa og vil du gerne være en del af vores kommende U8 TopTalent hold i RB Køge?

Så tilmeld dig vores kommende TopTalent Trials

Læs mere her

Skriv et svar