RB Køge og Gadens Børn i unikt samarbejde

RB Køge og Gadens Børn er gået sammen om at sætte fokus på Gadens Børns arbejde for at hjælpe børn, der lever på gaden i Kolkata, Indien til en sund, tryg og mulighedsrig fremtid væk fra gaden. 

Gennem samarbejdet med Gadens Børn søger vi i RB Køge at bidrage til at skabe opmærksomhed omkring Gadens Børn livsændrende og mulighedsskabende projekter, der hver dag sikrer 1000 gadebørn adgang til skolegang, sundhedsydelser, daglige måltider, tryghed og omsorg. Projekterne tæller tre skoler, to mobile sundhedsklinikker, et baby- og mødrecenter, fire aktivitetscentre i slummen, et pigehjem samt opsøgende arbejde. 

Samarbejdet mellem RB Køge og Gadens Børn vil i det daglige være synligt på vores baner i Køge og rundt omkring på Sjælland, da vi har doneret “Maven” på vores hjemmebanetrøje, udebanetrøje og camptrøje til Gadens Børn og deres logo. Vi håber, at det kan medvirke til, at endnu flere lærer Gadens Børn og deres livreddende initiativer og aktiviteter for Kolkatas gadebørn at kende, og derigennem sikre endnu større opbakning fra det lokale, regionale og nationale erhvervsliv, så flere børn kan hjælpes og få chancen for en lys og lykkelig fremtid – væk fra gaden.

Om samarbejdet udtales der følgende:

 

“Samarbejdet med Gadens Børn er på mange måder helt unikt. Unikt fordi, vi som fodboldklub med dette samarbejde kan medvirke til at skabe opmærksomhed på nogen og noget med hjertet på det helt rette sted, og som der gør en stor forskel for så mange børn og unge, der har brug for det. Vi står som klub på mål for, hvem vi er og vores værdier, og vi håber, at flere fremover vil gøre, hvad de kan for at medvirke til at sikre, at alle børn, uanset hvor i verden de måtte befinde sig, får muligheden for et godt og trygt liv. Vi er meget stolte over, at Gadens Børn kan se en værdi i at indgå et samarbejde med os, og vi ser meget frem til at udvikle dette fremadrettet.” – Kenneth Santa, Formand i RB Køge.

 

Pia udtaler blandt andet:

“Det er fantastisk vigtigt for Gadens Børn at være synlige for børn og unge, og samarbejdet med RB Køge hjælper os med at gøre endnu flere opmærksomme på det vigtige arbejde, som vores lokale team i Kolkata udfører for børnene hver eneste dag. Et arbejde, der ikke kan lade sig gøre uden den store støtte, vi modtager fra vores samarbejdspartnere. ” – Pia Lindell Qwist, Stifter & Generalsekretær i Gadens Børn.

 

Læs mere om Gadens Børn og deres livsforandrede projekter i Kolkata, Indien på deres hjemmeside: https://www.gadensboern.org/ 

Skriv et svar