Forældreregler

Et trygt udviklingsmiljø og forældre 

Et “trygt udviklingsmiljø” og forældre er RBKs stillingstagen til at sikre et større fokus på det enkelte barn i den daglige træning, samt at trænere og klubledere i højere grad kan koncentrere sig om at udvikle at facilitere udvikling af børnene og klubbens trænere og ledere og i mindre grad på børnenes forældre.

De senere år har fokus i børnefodbold i stadig højere grad været et spørgsmål om, hvor mange kampe og titler man kan vinde. Det vil vi gerne sikre ikke har samme fokus, vi vil som klub gerne sikre at fokus er på at sikre udvikling til den enkelte i et hold/klub sammenhæng, samtidig med at det skal være sjovt at udvikle sig og at vinde og tabe fodbold kampe er en “normal del” af at spille alle former for spil.

Når man spiller fodbold i RBK, handler det om at udvikle sig og have det sjovt mens man lægger på som spiller og som menneske, det mener vi er med til at sikre de rette betingelser for den enkelte spillers udvikling.

I RBK, skal børnene have lov til at vinde og tabe i 1v1, 2v2 og “normal fodbold” – på deres præmisser. Vi mener, at børns præmisser bl.a. er sjov, glæde, få spillere på hvert hold, små baner, mange mål, mange valgsituationer og udførelse af tekniske detaljer.

Som forældre er I en meget vigtig del af at få disse præmisser i centrum. Jeres opførsel, positiv som negativ, forplanter sig til børnenes oplevelse og succeskriterium for deltagelse. Vi har derfor som klub valgt at indføre en række forældreregler, som vi forventer at alle RBK ikke bare følger, men som de lever op til og er ambassadører for.

Vi glæder os som klub til at udvikles sammen med børnene og sammen med jer, god fornøjelse med “bolden” og husk at nyde både børnenes gode og mindre gode valg, børnene skal lære af deres gode aktioner og af deres gode aktioner, i træning, kamp og i stævner.

 

Helt generelt
  • Vær positiv – børnenes glæde ved spillet er meget afhængig af omverdenens accept og ros
  • Spørg til børnenes oplevelser – Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Fokuser på spilleren og hans oplevelse af kampen, snarere end at spørge til resultatet og/eller hvor mange mål han scorede.
  • Hjælp klubben i det omfang det er muligt, det kan være igennem involvering i et forældre råd, et hold råd, organisering af frugt til stævner eller lignende.(byd selv ind – dit barn vil synes, at det er cool, at du hjælper)
  • Der må Ikke ryges og eller drikkes alkohol ved banen og/eller i nærheden af de steder, hvor børnene træner og spiller kampe
  • Sørg for det rigtige og og fornuftige udstyr
  • Vis respekt for arbejdet i klubben – bak op om initiativer til forældremøder, hvor I kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del i klubbens liv, end lyst og engagement
Træning
  • Giv børnene mulighed for at komme til træning hver gang
  • Benyt tiden mens dit barn træner til at gå og/eller løbe en tur, få handlet eller få klaret andre gøremål, lad dit barn træne og hygge sig sammen med hans venner. Ophold omkring banen mens der trænes er ikke tilladt.
 Kamp
  • Spørg til børnenes oplevelser – Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Spørg til andre emner end resultatet
  • Ingen vejledning af boldholder – lad børnene selv vælge, hvad de vil gøre med bolden. Fejl er med til at udvikle forståelsen for, hvad man skal gøre rigtigt næste gang
  • Respekter trænerens/holdlederens brug af spillere – forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen. Lad ham/hende dirigere spillerne
  • Vær parat til at køre til kampe nogle gange (byd selv ind)
  • Ophold dig i passende afstand til træner og spillere
  • Lad børnene selv bære deres tasker og udstyr
  • Lad børnene selv holde deres vanddunk, så de altid har vandet nær
  • Kun kommentere børnenes præstationer positivt til kampe. Også selvom du kan se, at tingene ikke virker for hverken hold eller individuelle spillere
  • Kommenter eller råb aldrig negativt på en dommerkendelse
  • Lad træneren evaluere kampen med spillerne i fred og henvend dig først til dit barn, når træneren er færdig med dette efter kampen
  • Lad spillerne være i fred sammen med træneren i pausen