Fodboldeksperter fra hele verden udvikler RB Køge
I RB Køge vil vi skabe Danmarks bedste innovative fodboldmiljø for børne- og ungdomsspillere, trænere og tilhørende stab. Derfor opretter vi “RB Køge – Coaching Advisory Board”, der består af fodboldeksperter fra højeste niveau fra hele verden.
RB Køge Coaching Advisory Board vil være med til at sætte rammerne, og skabe indholdet for vores klub og måden at udvikle hele fodboldspillere på. Derudover, vil Advisory Boardet også sikre den løbende udvikling af RB Køge som klub, vores spillere, trænere og stab. På den måde vil vi kontinuerligt være på forkant med udviklingen og de nyeste tendenser indenfor børne – og ungdomsfodbold, samt være medskabende indenfor nye trends i fodboldtræning og fodboldspillet.
Advisory Boardet mødes 6 gange årligt. Som repræsentant for RB Køge deltager vores Head of Coaching, Steffen Petersen, på alle møderne. Steffen bliver dermed ansvarlig for at få bindeled implementeret og få rammesat indholdet fra Advisory Boardet ned gennem klubben.
Vi er som klub meget stolte over at kunne tiltrække så store kapaciteter til vores Coaching Advisory Board. De deler alle vores visioner om at skabe fremtidens fodboldklub med fokus på kvalitet, fleksibilitet og oplevelser.
Hvis du har spørgsmål om “RB Køge – Coaching Advisory Board”, er du velkommen til at kontakte os.