RBK DAG – 17/18 December – for 2017-2016-2015-2014-2013-2012 årgangene

Drømmer du om at blive en del af et godt træningsmiljø, med top engageret trænerne og medspillere og er du og din familie klar til at investere tid og kræfter i at blive blandt de dygtigste spillere i din årgang?

Inspireret af de største klubber i Europa, har vi i RB Køge valgt at afholde en åben RBK Dag, for 2017-2016-2015-2014-2013 og 2012 årgangene i December.  På dagen, kommer vi til at træne / spille i futsal format, målet med dagen er at give potentielt interesserede spillere og forældre kan få et “kig ind i”, hvordan det er at træne / spille i RBK.

I RB Køge har vi fra klubbens start i efteråret 2020, haft ambitioner om at skabe platformen for at udvikle nordens dygtigste fodboldspillere i U7-U12 regi, spillere der kan måle sig med de dygtigste rundt om i den store verden. På sigt er det vores drøm og mål at skabe Danmarks og Nordens bedste U7-U12 hold, da de skal danne ramme og platformen for udviklingen af de dygtigste individuelle spillere, så de er klar til de næste store skridt i deres fodbold karriere på de største adresser i Danmark.

Er det noget for dig? Ja?

– så tilmeld dig via nedenstående formular til vores kommende “RBK DAG” som er første skridt på vejen mod vores RB Køge TopTalent hold. 

Datoer:
Lørdag den 17. december
U6/U7, kl. 10.00-12.00
U8/U9, kl. 13.00-15.00
 
Søndag den 18. december
U10/U11, kl. 10.00-12.00
 
Lokation:

Asgård Hallen – Ved Asgård skolen

Norsvej 2, 4600 Køge

Antal spillere pr. årgang:

Vi har plads til max 24 spillere pr. årgang. 

Trænere:

Daniel Janniche, U10/U11 træner

Lasse Ebbesen, U8/U9 træner

Steffen Petersen, Head of Coaching

Kenneth Santa

 Information og format:

Som spiller møder man ind 10-15 min før trænings start. (Vi spiller / træner i futsal format)

Spillerne varmes op via individuelle tekniske øvelser og herefter spilles der mini futsal kampe i 2v2, 3v3, 4v4 og 5v5. Formålet med disse formater er at give børnene lov til at spille og have så meget “kontakt tid” på og med bolden som overhovedet muligt. Herdudover får vi i RBK også muligheden for et nærmere indblik i den enkelte spillers nuværende niveau, styrker og udviklingsområder, samt får muligheden for at se den enkelte spillers evner og potentiale i forskellige relationelle spilformer.

Forældre kan stå oppe på 1 sal i hallen og se hele aktiviteten fra start til slut og det forventes at forældrene ikke kommer med gode råd / vejledning, mens der trænes.

For spørgsmål omkring RBK TopTalent, kontakt venligst klubbens formand Kenneth Santa, ksa@rbkoge.com –  eller klubbens Head of Coaching Steffen Petersen, stpe@rbkoge.com

 

 

TILMELDING TIL RBK DAG


Skriv et svar