Klub Nyheder

61 tilmeldte spillere til gratis intro træning i efterårsferien

Der er i efterårsferien tilmeldt 61 spillere til vores gratis intro træninger torsdag den 15 oktober og fredag den 16 oktober.

De tilmeldte spillere kommer fra mere end 12 forskellige klubber og fordeler sig med 48 tilmeldte til de tre træninger torsdag den 15 oktober og 43 tilmeldte til de tre træninger fredag. 

De U8/U9/U10/U11/U12/U13 spillere der deltager, vil blive trænet af nogen af Danmarks bedste børne og ungdomstrænere, samt få et indblik i hvad vi kommer til at fokusere på i vores fremtidige RB Køge træninger.

Når man træner i RB Køge, så gør man det med fokus på at gøre sig god, udvikle sig og have det sjovt imens. I vores træningsmiljø kommer vi til at arbejde med fokus på detaljer og vi vil forvente at spillere der deltager i vores miljø, er i stand til at træne med disciplin og koncentration. 

Træn som i Benfica og Vitesse!

Vores træningsprogrammer er udarbejdet i samarbejde med vores Internationale Coaching Advisory Board, hvor trænere i klubber som Benfica, Burnley FC, Shakhtar Donetsk og Vitesse byder ind med “Best Practices”, og opstiller de overordnede rammer for vores metoder og træningsindhold.

Overblik – Træningsplan:

Torsdag den 15. Oktober

U8/U9 – Kl. 10.00 – 11.00

U10/U11 – Kl. 11.30 – 12.30

U12/U13 – Kl. 13.00 – 14.00

Fredag den 16. Oktober

U8/U9 – Kl. 10.00 – 11.00

U10/U11 – Kl. 11.30 – 12.30

U12/U13 – Kl. 13.00 – 14.00

Antal:

Der vil være plads til max 20 spillere pr. træning. 

RB Køge Trænere:

Steffen Petersen, Head of Coaching

Kenneth Santa, Coach

Oliver Foss, GK Coach

Hvor træner RB Køge?:

Vi træner på Ravnsborg Stadion, Ravnsborgvej 3 – 4600 Køge

Omklædning:

Man klæder om hjemmefra og møder omklædt på banen, 5 minutter før træningen starter.

  • Trænerne vil stå klar på banen og modtage spillerne der.

  • Sørg venligst for at spillerne er klædt på til vejret og har en stor pose med en eventuel taske kan lægges i, så den ikke bliver våd.

RB Køge – Covid-19 Politik:

Vi vil være max 30 personer på banen af gangen. (Spillere og trænere / ledere samlet)

Bolde og kegler sprittes af imellem træningerne, overtræksveste benyttes kun en gang og vaskes imellem træningsdagene.

Vi henstiller til at alle overholder myndighedernes anvisninger om hygiejne og afstand. Såfremt man har nogen former for sygdoms symptomer, beder vi spillere og forældre om at blive hjemme.

RB Køge – Forældre Politik:

I RB Køge ønsker vi at skabe et godt og trygt udviklingmiljø for spillerne.

I vores miljø skal spillerne turde drible hvor de kan aflevere bolden og sparke på mål selvom bolden kunne afleveres. De skal lave gode detaljer og de skal turde lave fejl uden at kigge ud på deres forældre, for at se om de eventuelt så det.

Derfor frabeder vi os i RB Køge, at forældre overværer træningerne.

Vi opfordrer i RB Køge spillerne til at snakke med deres forældre efter træningerne om træningsindhold, hvad de havde svært ved og hvad de var gode til og syntes var sjovt. Det ser vi som en vigtig del af spillernes individuelle udviklingsproces.

Bekræftelse, deltagelse i træning

Dem der har tilmeldt sig, har modtaget en mail bekræftelse på deres deltagelse. Har du tilmeldt og skulle du ikke have modtaget en bekræftelse, send da venligst en mail til kontoret, kontoret@rbkoge.com 

RB Køge – “Princip: 1 til 10”

Vi arbejder ud fra det princip, at der er minimum en træner til 10 spillere.

I målvogtertræningen er der minimum en træner til max 4 spillere.

RB Køge – Supplerende træningstilbud

I RB Køge udbyder vi ikke hold / kamp i DBU regi, vi udbyder udelukkende et supplerende træningstilbud.

Vores træningskoncept er målrettet de spillere der kan og vil træne godt og som ønsker et fleksibelt trænings tilbud udover hvad de i forvejen modtager i deres nuværende klub.

Man kan derfor sagtens være medlem i både sin nuværende klub og i RB Køge.

Læs mere om vores træningskoncept

Læs mere om vores målvogterkoncept

Læs mere om medlemsskab i RB Køge

NB: Opstart af RB Køge supplerende træningstilbud (Oktober – December 2020)

Mandag den 26 oktober, for markspillere

Onsdag den 28 oktober, for målvogtere

Vi kommer til at træne alle hverdage i tidsrummet 6.20-70 & 15.30-16.30 (undtaget i skolernes ferier, samt i perioden 15/12-15/1)

I vinter perioden, træner vi på kunstbanen på Rishøj Stadion, der vil for forældre i størst muligt omfang være adgang til klubhuset på Rishøj Stadion, mens at spillerne træner.

Fotos, videoer, sociale medier og markedsføring

I RB Køge vil der i træninger, kampe og stævner blive lavet videoer og billeder af spillerne. Såfremt I ikke ønsker at billeder og videoer af jeres børn ikke må bruges til at lægge på klubbens sociale medier og eller i klubbens fremtidige markedsføring, må I meget gerne lade os det vide.

Som spiller i RB Køge, har man adgang til en online spillerudviklings platform der hedder dotcomsport, i denne platform vil den enkelte spiller selv kunne “klippe” i eventuelle træningsvideoer, kamp og eller stævne videoer spilleren optræder i. For os er det en vital del af en fremtidig udviklingsplan for den enkelte spiller og noget som specielt de ældre spillere i klubben kommer til at arbejde med fra starten.

Skriv et svar