I 2021 udviklede vi en fodboldklub, med kvalitets træningstilbud om morgenen, efter skole og i skolernes ferier. Vi afviklede et nyt stævne format i form af 2v2 stævner, vi startede et futsal tilbud op og vi startede ligeledes 3 aldersgrupper op i TopTalent regi.
Summen af alt vores hårde arbejde er blandt andet at vi har lykkedes med at facilitere fodboldtilbud til mere end 230 børne- og ungdomsspillere i alderen 4-16 år.
Nye tiltag i 2022
2021 sætter standarden for 2022, hvor vi forventer at udvikle klubben og vores tilbud yderligere.
Talentskolen
Talentskolen er for alle spillere i alderen 6-12 år, som ønsker et ekstra ugentligt kvalitetstræningspas, med kvalificerede trænere, med fokus på egen individuelle udvikling.
Talentskolen starter op fredag den 21. januar, hvor U6-U8 årgangene kommer til at træne i tidsrummet 16.00-16.55 og U9-U12 årgangene kommer til at træne fra 17.00-17.55.
U7 TopTalent
Mandag den 24. januar starter vores nye U7 TopTalent hold træningen op, under ledelse af Lars Nielsen og Henrik Haure. U7 kommer til at træne to gange ugentligt som hold frem til sommerferien og spillere der er interesseret i at blive en del af vores kommende U7 TopTalent gruppe, har muligheden for at træne med frem til og med uge 7, for at se om det er det rette match for den enkelte spiller. Vores kommende U7 TopTalent spillere, vil udover de to ugentlige træninger udendørs, blive tilbudt en ugentligt futsal træning, samt muligheden for at deltage på Talentskolen om fredagene og kan derfor træne op til 4 gange ugentligt, hvis man måtte ønske dette.
Futsal
Vi startede Futsal op i starten af november måned 2021, men måtte lukke ned i starten af december, grundet stigningen i smitte tallene. I 2022 forventer vi at udvikle futsal tilbuddet yderligere, til flere ugentlige træninger pr. aldersgruppe, samt med flere aldersgrupper.
Talentskole og Fodbold Camps – På flere lokationer
I 2022 er det bestyrelsens klare ambition at udvikle vores Talentskole og fodbold camps koncept, så vi udbyder Talentskole træning og fodbold camps på minimum en location yderligere end i Køge. Vi arbejder på at lukke en aftale omkring en yderligere location, skulle der sidde en formand/ungdomsformand ”derude” og læse dette og tænke, ”det skal være hos os”, så vær sød at kontakte os. Vi har ambitioner på den gode trænings vegne og vi har konceptet og folkene klar til at starte op.
Udover ovenstående nye initiativer, er det klubbens klare ambition og mål at udvikle og styrke vores nuværende tilbud. Med det altoverskyggende formål som klubben er bygget på, nemlig at facilitere kvalitets tilbud til vores medlemmer, der udvikler den enkelte spiller, uanset spillerens udgangspunkt og niveau. Men som altid har fokus på den enkelte spiller og dennes individuelle udvikling. Træner og spiller med i RBK, skal man kunne mærke at man bliver dygtigere til at drible med bolden, vende med bolden, lave finter, sparke med begge fødder og man skal turde at lave fejl, for at kunne lykkedes under pres.
Vi har allerede planlagt årets fodbold camps og udvider i 2022 mulighederne for at komme på camp i Køge, bl.a. ved at vi også afvikler camps i uge 7, for de spillere der måtte have vinterferie der. Oversigten over fodbold camps, kan findes under top rubrikken ”CAMPS”.
Vi håber, tror og forventer at vi i løbet af foråret 2022 kan komme til udlandet og spille kampe og stævner med vores TopTalent hold, hvis de til den tid gældende restriktioner måtte tillade det. Det er en vigtig del af TopTalent konceptet at vores spillere prøver at rejse og spille mod dygtige spillere fra udlandet, da det er vigtig del af den samlede uddannelse af fremtidens dygtigste spillere.
I 2022 er fokus på at udvikle klubben, vores tilbud, vores spillere og i rigtig høj grad vores trænere og ledere, det igennem intern uddannelse, ekstern uddannelse og igennem inspiration fra udlandet, via vores coaching advisory board. Herudover har trænere og ledere i RBK igennem vores internationale netværk muligheden for at komme på inspirations ture til udlandet, noget vi forventer at flere af vores trænere i 2022 kommer til at gøre brug af.
Danish Football Conference 2022
RBK har lavet en aftale med konsulentvirksomheden MELLEMMAND omkring afholdelsen af Danish Football Conference i 2022. Danish Football Conference er i årene 2018-2019 og 2020 blevet afholdt i Michael Laudrup Loungen på Brøndby Stadion, med internationale speakere fra klubber som Leeds United, Rapid Wien, RB Leipzig og Sevilla. Så snart den endelig plan for 2022 udgaven er på plads vil dette blive meldt ud. Aftalen betyder blandt andet at klubbens trænere og ledere får direkte adgang til ”Best Practices” fra nogen af de dygtigste folk fra de største klubber og akademier i udlandet. Denne adgang til viden fra højeste hylde er noget vi som klub forventer os rigtig meget af og vi ser frem til at skulle planlægge og afholde Danish Football Conference 2022.
Der bliver fuld fart på i 2022, hvis du gerne vil være en del af rejsen, som træner, leder, scout eller sponsor, som tøv ikke med at tage fat i mig, vi har plads til flere på rejsen.
Godt nytår
Kenneth Santa
RB Køge – Formand