Er du fodboldtræner og på udkig efter ny inspiration, viden og konkrete værktøjer fra nogle af Europas mest spændende udviklingsmiljøer?
Tirsdag den 1. juli og torsdag den 3. juli inviterer vi til to unikke inspirationsdage på RBK Park / Rishøj Stadion, Kunstbanen – Lyngvej 12B, 4600 Køge, hvor du får mulighed for at lære af internationale talent- og målmandstrænere med erfaring fra klubber som Arsenal, Stoke City, Nottingham Forest, Leicester City og Crystal Palace.
Deltagelse er helt gratis, og arrangementet er åbent for alle fodboldtrænere – uanset niveau. Dagene byder på både oplæg, praktiske øvelser og mulighed for netværk med andre trænere. Der vil være særligt fokus på målmandstræning og teknisk træning af markspillere i små grupper – med kun 2, 4 eller 8 spillere pr. træner. Det giver rig mulighed for detaljeret feedback og tæt kontakt med hver enkelt spiller.
Trænerne vil vise øvelser og dele inspiration direkte fra deres daglige arbejde i deres respektive klubber, så du får indblik i konkrete metoder, der anvendes i nogle af Europas mest anerkendte akademier.
Program for begge dage:
14.30 – 14.45: Introduktion til dagens træning (på banen)
14.45 – 15.45: Inspirationstræning med internationale trænere
15.45 – 16.00: Opsamling og refleksion på træningen
Mød trænerne:
Deane Gavin – Arsenal FC
Theo Brierley – Stoke City
Connor Russo – Stoke City
George Orchard – Crystal Palace
Amro Khalid – Leicester City (målmandstræner)
Sam Morris – Nottingham Forest (målmandstræner)
Jordi Wuijts – Mahd Academy, Saudi-Arabien (målmandstræner)
Praktisk information:
Datoer: Tirsdag d. 1. juli & Torsdag d. 3. juli
Tidspunkt: Kl. 14.30 – 16.00
Sted: RBK Park / Rishøj Stadion, Kunstbanen – Lyngvej 12B, 4600 Køge
Pris: Deltagelse er gratis – men kræver tilmelding (Såfremt man tilmelder sig men ikke dukker op, vil man blive opkrævet kr. 100, -)
Tilmelding: (Tilmelding er lukket – inviterede trænere er informeret)
Begrænset antal pladser:
Der er kun plads til 30 deltagere på målmandstræningen og 30 deltagere på den tekniske træning, så tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
De to dage er gjort muligt takket være støtte fra Sharp Focus Advisory, som til December afholder International Football Conference og Womens International Football Conference, 12-14 December, på Brøndby Stadion.
Vi glæder os til at byde både nye og erfarne trænere velkommen til to inspirerende og lærerige eftermiddage i Køge.