Inforevision – Ny VEO Partner

I RBK er ambitionen at skabe en så god som mulig platform for udviklingen af den enkelte spiller. Lige præcis derfor er vi super glade og stolte over at kunne byde inforevision velkommen som klubbens nye VEO Partner.

Med støtten fra inforevision har klubben været i stand til at indkøbe 2 stk. VEO kameraer, stativer, samt adgang til “Team pakker”, “live” og “analyse”. 

“Vi glæder os som klub over at vi bliver i stand til at arbejde endnu mere i detaljen med spillerne, når tiden tillader det for trænerne og så skal det naturligvis også nævnes at vi med denne innovative løsning fra VEO, giver vores spillere muligheden for selv at kunne kigge på deres kampe, online og selv tage ansvar for egen læring, vi glæder os til at komme igang med at tage udstyret i brug indenfor de næste 10-14 dages tid.” udtaler klubbens head of coaching Steffen Petersen til rbkoge.com

Partner hos inforevision, Kenny Madsen udtaler følgende om partnerskabet:

“I inforevision støtter vi mange gode formål. Inden for sporten støtter vi såvel bredde- som eliteidræt. Med støtten til RB Køge støtter vi unge talentfulde drenge- og pigefodboldspillere i alderen 6-12 år – i et godt og trygt miljø med fokus rettet mod såvel sportslig som personlig udvikling.

Hvis du gerne vil vide mere om inforevision, kan du klikke på firmaets logo herover.

 

Skriv et svar