RBK TopTalent: Ambitiøse Børne og UngdomsTrænere Søges

Vil du gerne være Danmarks bedste børne- og eller ungdomstræner?

Vil du gerne være en del af et miljø hvor man godt må sige at vi ønsker at gøre tingene bedre end alle andre?

I RBK ønsker vi at blive ved med at lægge lag på og det gør vi bedst ved at skabe et miljø hvor det er ok at have ambitioner og hvor at det er ok at nogen ønsker at træne mere og bedre end andre. Som træner i vores miljø er der højt til loftet, der er støtte, der er en retning og der er et ønske om at skabe en platform for udviklingen af spillere og trænere og ledere med ambitioner om større adresser end Køge.

I RBK er det at uddanne til højeste niveau en del af det DNA vi ønsker at klubben skal bestå af. I sommers blev vores målmandstræner Oliver Foss ansat i FC Nordsjælland, som målmandstræner i U13-U15 regiet. Det er et “kvalitets stempel at komme fra RBK”, så det er vi glade for på Olivers vegne og det er præcis den “pathway” vi ønsker at skabe i RBK, et miljø hvor både spillere og trænere/ledere udvikles til et højere niveau.

Som træner i RBK modtager man daglig sparring før/under og efter træningen fra klubbens Head of Coaching Steffen Petersen. Man har herudover adgang til fodboldfordybelse og personlig udvikling igennem vores online værktøj, sportsessionplanner, til at planlægge og evaluere træning, samt adgang til at benytte klubbens 2 stk. Veo kameraer.

Fra forårets start / sommeren 2023, ønsker vi at løfte miljøet i endnu højere grad, det igennem en opgradering af flere engagerede og talentfulde fodboldtrænere, der ønsker at være en del af vores miljø.

Vi leder helt specifik efter at skabe et miljø, hvor at vi har minimum 2 kvalificerede trænere pr. hold og derfor søger vi efter trænere til følgende aldersgrupper:

U12 – Træner, U10 – Træner – U8 Træner.

Træner profil:

Vi ønsker at de rette profiler har B licens og/eller er på vej derhen.

Vi ønsker at de rette profiler kan se sig selv arbejde med en specifik aldersgruppe 3 gange ugentligt og herudover ønsker at indgå i en træner gruppe, hvor vi træner “Op og ned i årgangene”.

Vi ønsker at de rette profiler er nysgerrige, har mod på at byde ind og tage ansvar og har lyst til at lære og lære fra sig.

Vi har ingen krav/restriktioner i forhold til alder / erfaring, dog afspejler erfaring og kvalitet  i hvilket omfang vi kan udbetale godtgørelse og støtte op om videreuddannelse.

Om vores hold og forventninger til ugentlige aktiviteter:

Vores U11-U10-U9-U8, træner minimum 3 gange ugentligt, herudover at det planen og ambitionen at grupperne tilbydes 1 ugentlig futsal træning i vinterperioden.

Herudover er der en ugentlig kamp aktivitet, samt deltagelse i stævner når dette passer ind i kalenderen.

Som træner i RBK, er det op til den enkelte profil hvor meget denne kan og vil træne, vi har aktiviteter hele ugen og vi godtgør vores trænere for deres involvering i disse.

Hvad kan de rette træner profiler forvente af RBK:

Som U8-U13 træner i RBK godtgøres man for 4-5 ugentlige aktiviteter, 3 holdtræninger, 1 talentskole træning, samt en kampaktivitet. 

– har man den rette erfaring og træner profil, kan man forvente at modtage en samlet årlig godtgørelse på op til mellem kr. 35.000, – og 40.000, -.

– denne udbetales som godtgørelse i forhold til aktiviteter / km kørt etc..

Herudover har man mulighed for at blive godtgjort yderligere, såfremt man er træner på klubbens fodboldskoler etc.

Vil du gerne vide mere om hvordan det er at være træner i RBK ?

Kontakt klubbens Head of Coaching Steffen Petersen på telefon, 20121590 eller mail stpe@rbkoge.com

Send dit træner CV og lidt omkring din motivation for at søge at træner job i RBK til:

kontoret@rbkoge.com 

Deadline for ansøgninger, er 1. februar 2022

 

Skriv et svar