Klub Nyheder

RBK U12-U15 Pathway – Besøg af gæste træner fra licens klub

Dennis Deleuran U19 Cheftræner i Næstved, gæste trænede onsdag i vores U12/U13 & U14/U15 Pathway træninger.

Med “RBK U12-U15 Pathway – Vejen til Elite Fodbolden” er det vores intention at skabe muligheder for de spillere der i første omgang måske er blevet vejet og fundet for let, eller måske endda grundet niveauet man spiller på og eller hvor ens klub er lokaliseret, ikke har haft muligheden for at vise sig frem. 

Der findes masser af talent og potentiale derude, men licensklubberne fokuserer overvejende på at identificere og rekruttere spillere inden/omkring U12 alderen, hvilket har den betydning, at sent modnede spillere tidligt vælges fra i scouting og rekrutteringsprocessen.

“For os som klub er det fantastisk at Dennis og Næstved ønsker at støtte op om vores nytænkende initiativ, både på grund af de inputs spillerne modtager igennem træningerne, men mest af alt fordi at det giver de nuværende deltagere i RBK Pathway et indblik i hvordan man på ungdoms divisions niveau træner.” udtaler klubbens formand Kenneth Santa til rbkoge.com og sender samtidig et stort tillykke i Næstved Boldklubs retning i forbindelse med den nye licens tildeling, hvor at klubben ikke bare har lagt på, men nu på trods af klubbens status som 2. divisions klub, har overhalet bl.a. HB Køge og nu er den bedst placeret licensklub, lige under de pt. dygtigste i landet.

RBK U12-U15 Pathway er et supplerende træningsforløb, hvor at vi i RBK har indbudt spillere til at deltage, der har drømmen om noget mere og ønsker at skabe en “pathway” til licensklubberne.

Hvis du gerne vil læse mere om RBK U12-U15 Pathway, kan du klikke på billedet herunder.

 

Skriv et svar