Dagsorden, Generalforsamling
RB Køges generalforsamling, afholdes søndag den 13. oktober 2024, kl. 11.00, på Kirstinedalsskolen, Skolevej 1-4600 Køge.
Der er indkaldt til stiftende generalforsamling på foreningens hjemmeside (www.rbkoge.com), den 27. september 2024.
- Valg af dirigent.
- Valg af referent
- Valg af stemmetællere
- Bestyrelsens beretning.
- Forelæggelse af foreningens reviderede regnskab.
- Fastlæggelse af kontingent
A: Bestyrelsen foreslår at kontingentet for U7-U19 fastlægges til kr. 4.000 årligt.
B: Bestyrelsen foreslår at kontingentet for Seniorer fastlægges til kr. 4.000 årligt.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlem for 2 år, Kenneth Santa, ønsker genvalg
Bestyrelsesmedlem for 2 år, Steffen Petersen, ønsker genvalg
Bestyrelsesmedlem for 2 år, Brian B Pedersen, ønsker genvalg
Bestyrelsesmedlem for 1 år, Christian Emil Petersen, ønsker genvalg
Bestyrelsesmedlem for 1 år, Benjamin Thomsen, ønsker genvalg.
Bestyrelsen ønsker at opstille Frank Thøgersen som nyt bestyrelsesmedlem, for 1 år.
- Valg af revisor
Anders Jensen, er villig til genvalg
- Forslag til behandling.
- Eventuelt
Bestyrelsens / Formandens beretning
2023 – Året der gik
2023 blev ikke som vi forventede, da vi havde ambitioner om at lægge flere lag på, men istedet måtte fokusere på “at finde os selv”, efter at vi i sommeren 2023 var nødsaget til at lukke 3 ud af 4 hold ned, da størstedelen af spillerne ønskede at spille på andre adresser.
Vi har i foråret 2023, deltaget i DBU arrangerede turneringer i U7-U11 aldersgrupperne og vi har deltaget i privat arrangerede stævner, indendørs tilbud og udendørstilbud.
I efteråret deltog vores U12 gruppe i DBU arrangerede turneringer.
Daniel, Lasse, Hass og Aleksandar har faciliteret Talentskole træninger, for U6-U13 spillere en gang om ugen året igennem(fredagen) i Køge.
Vi har afviklet fodbold camps i uge påsken, uge 26, uge 31, uge 42, i jule dagene, kun for piger og en international camp for U7-U17 spillere i dagene 27-28-29 december.
Mere end 300 spillere, drenge og piger i alderen 7-17 år har deltaget på vores RBK Camps i 2023.
International inspiration, til trænere, spillere og klub
På vores camps i uge 26, samt vores nytårs camp, havde vi besøg af Internationale trænere. I uge 26 Nicco og Jordy fra Mahd Academy i Saudi Arbien og til nytår havde vi besøg af James, Greg og Jonny. Ideen og det overordnede mål med at have internationale trænere på besøg, er at de skal inspirere vores trænere / ledere og klub og derved sikre en konstant udvikling af trænerne, der i det daglige arbejder med vores spillere i hold, talentskole og camp regi.
Fastholdelse af tiltag i 2023
I 2023 har fokus været på at forsøge at fastholde og udbygge allerede etablerede tilbud, i form af talentskolen og vores camps.
Talentskolen er for alle spillere i alderen 6-14 år, som ønsker et ekstra ugentligt kvalitetstræningspas, med kvalificerede trænere, med fokus på egen individuelle udvikling.
Talentskolen startede op ultimo januar og blev udbudt til spillere i 4 “pakker”, januar til marts, april til juni, august til oktober og fra oktober til december. I løbet af 2023 har mere end 80 spillere benyttet sig af talentskole tilbuddet om fredagene.
Vi kommer ud af 2023 med et lille underskud, hvilket er helt efter planen, da vi i 2023 har investeret meget i at klubben kan udvikle nye tilbud i de kommende år.
Til syvende og sidst skal der lyde en kæmpe tak til vores partnere og sponsorer, til vores forældre, til spillere, udenlandske trænere og allermest til vores dygtige trænere og ledere, som i det daglige skaber miljøet og er klubben, mange tak for jeres hjælp, jeres utrættelige indsats og jeres lyst til at medvirke til at udvikle klubben, til gavn for alle vores medlemmer, tak.
Kenneth Santa
Formand