Vi har vokseværk i RB Køge og har allerede nu rundet en milepæl i klubbens korte historie, Yusuf fra årgang 2015, er vores medlem nummer 200.
Siden klubbens etablering den 31. august 2020 og klubbens intro træninger i uge 42 i 2020, har medlemsantallet været støt stigende og vi er gået fra 36 indmeldte spillere ved udgangen af 2020, til nu at være mere end 200 spillere der i 2021 modtager medlemstilbud i RB Køge.
Den udvikling og den vækst i antallet af børn og unge fodboldspillere fra hele sjælland, der vælger et og eller flere af vores medlemstilbud, fortæller os at vi har gang i noget godt og noget rigtigt. En udvikling vi forventer der fortsætter i takt med at spillere og forældre for øjnene op for vores supplerende kvalitets tilbud i RBK, udtaler klubbens formand Kenneth Santa til klubbens hjemmeside.