Vil dit barn gerne være professionel fodboldspiller?

RBK TopTalent inviterer til åbne trials for U7-U8-U9-U10 årgangene, søndag den 31. oktober og søndag den 7. november, begge dage i tidsrummet 12.00-15.00.
Inspireret af de største klubber i Europa, har vi i RB Køge valgt at afholde TopTalent trials i oktober og november måned. Med målet om at finde frem til de potentielt dygtigste spillere i regionen, der alle drømmer om at være en del af RB Køges U7-U10 TopTalent hold og med ambitionen om at blive blandt Nordens dygtigste fodboldspillere.

I RB Køge ønsker vi at skabe nordens dygtigste fodboldspillere, spillere der kan måle sig med de dygtigste rundt om i den store verden. Vi ønsker at skabe Danmarks og Nordens bedste U7-U10 hold, da de skal danne rammen og platformen for udviklingen af de dygtigste individuelle spillere.

Er det noget for dit barn? Ja?

– så tilmeld dit barn via nedenstående formular til vores kommende “RBK TopTalent Trials” som er dit barns første skridt på vejen mod vores RB Køge TopTalent hold. 

Trials datoer:
søndag den 31. oktober og søndag den 7. november 2021
kl. 12.00-13.15
U7 – Årgang 2015
U8 – Årgang 2014
 
kl. 13.45-15.00
U9 – Årgang 2013
U10 – Årgang 2012
 
Vores nuværende, som kommende U7-U10 RBK TopTalent spillere vil i RB Køge modtage følgende:
  • Kvalificerede holdtrænere og assistent trænere 
  • En træner pr. 8-10 spillere
  • Minimum 3 ugentlige trænings aktiviteter (året rundt – pt. i tidsrummet 16.30-18.00) + mulighed for ekstra individuel træning 
  • Målmænd modtager specifik målmandstræning 1 gang ugentligt
  • RBK Træningsmetode der er udviklet af RBKs internationale coaching advisory Board, med inspiration fra Benfica, Shakhtar Donetsk, Vitesse og Burnley FC.
  • 1 ugentlig kamp / turneringsaktiviter mod de dygtigste hold i DK
  • 2-3 årlige talentturneringer i udlandet pr. hold, i forhold til niveau og den rette matchning.
  • Evaluering og opdatering af IDP (Individual Development Plan) fire gange årligt.
  • Adgang til hold og individuelle video klips, fra træning, kampe og turneringer.
  • 2 årlige tests af fysisk og koordinativ udvikling, udført af førende fysioterapeuter og fysiske trænere.
  • RBK TopTalent kontingent – kr. 3.000 halvårligt, (ekskl. tøj / ture / stævner.)
  • I RBK TopTalent ønsker vi at udvikle på spillerne indtil overgangen fra U12 til U13, det er vores ambition at lykkes med 100% af vores spillere. Forstået på den måde at det er vores opgave at udvikle den enkelte spiller og person til højeste mulige niveau, samt hjælpe spillere godt videre i karrieren, når tiden er den rette hertil. 

Trials lokation:

RBK Park, Rishøj Stadion

Lyngvej 12B, 4600 Køge

Antal spillere pr. trial / pr. årgang:

Vi har plads til max 20 spillere pr. trial / pr. årgang. 

Som spiller kan man som udgangspunkt kun tilmelde sig en trial dato.

Trials information og format:

Som spiller møder man ind 15 min før start på den enkelte trial aktivitet, her vil man blive budt velkommen og man vil få udleveret en spilletrøje med et nummer / farve, som man skal have på under træningen, således at vores trænere og scouts kan kende alle spillere live og ved gennemgang af video efterfølgende.

Spillerne varmes op via individuelle tekniske øvelser og herefter spilles der mini kampe i 2v2, 3v3, 4v4 og 5v5. Formålet med disse formater er at vi i RBK får muligheden for at evaluere den enkelte spillers nuværende niveau, styrker og udviklingsområder, samt får muligheden for at se den enkelte spillers evner og potentiale i forskellige relationelle spilformer.

Forældre vil som udgangspunkt blive anvist et sted på anlægget hvor fra de kan følge træning og mini kampe, vi henstiller til at forældre ikke kommunikerer til spillere og / eller på træningen, men udelukkende iagttager. 

For spørgsmål omkring RBK TopTalent, kontakt venligst klubbens formand Kenneth Santa på mail, ksa@rbkoge.com

Tilmelding – RB Køge TopTalent Trials

Information omkring afviklingen af vores trials.

Når man samler en gruppe af fodbold børn og spørger dem, “hvad vil du gerne være når du bliver stor?”, så er svaret 9 ud af 10 gange, “Jeg vil gerne være professionel fodboldspiller.”.

Og den drøm, den vil vi gerne gøre vores ypperste for at gøre mulig for så mange som muligt, i så lang tid som muligt.

I RBK vil vi gerne facilitere et kvalitets tilbud til de spillere der ønsker “det lidt mere”, og som er villig til at afse tiden, til at træne godt og fokusere på egen individuel udvikling, igennem god træning og den rette matchning i ind- og udland.

Som deltager på vores trials, vil man møde andre spillere der alle har den samme drøm, nemlig at udvikle deres talent og kunnen til højeste mulige niveau. Vi er meget opmærksomme på at kigge børn og forældrene i øjnene til vores trials og forsøge at skabe et godt og trygt miljø, hvor også den mindre spiller og mindre frembrusende spiller har mulighed for at vise sit talent og potentiale frem.

Proces

1 – Tilmeld dit barn til 1 af de 2 trials dage.

2 – Du modtager en bekræftelse på dit barns deltagelse i vores trial.

3 – Vi afholder trial dag 1 og trial dag 2.

4 – Efter afviklingen af vores trials, evaluerer vores trænere og scouts på trial dag 1 og trial dag 2 og I vil senest 7 dage efter trial dag 2, modtage en skriftlig tilbagemelding. I den skriftlige tilbagemelding vil dit barn enten modtage en ny invitation, til at komme og træne 1-2 gange ugentligt i vores miljø, med vores TopTalent hold frem til start december, eller modtage meldingen om at vi i denne omgang ikke har vurderet at vores TopTalent hold er det rette tilbud for dit barn.

– I RBK har vi udover RBK TopTalent holdene, et tilbud til alle børnespillere. Det være sig morgentræning en-to gange ugentligt for de 10-16 årige, kompetence træning en-to gange ugentligt for de 7-12 årige og mikrobold til den 4-7 årige en gang ugentligt. 

Som medlem i RBK, kræver vi for nuværende ikke, at man melder sig ud af sin nuværende klub, da vi ønsker at børnespillere i alderen 4-11 år bevarer tilknytningen til deres “hjemme”, det være sig skole, venner og nuværende fodboldklub og hold. 

RBK TopTalent Partnere

Skriv et svar